Åbningstider og udstyr i Arden Fitness

I Arden Fitness er der døgnåbent. Det betyder at du kan træne præcis når du har lyst! Centerets fordør samt døren ind til svømmehallens omklædningsrum er dog låste fra kl. 21.45 om aftenen og frem til kl. 05.00 om morgenen. Ønsker du at benytte fitnesscenteret i dette tidsrum (21.45-05.00), skal du derfor henvende dig til vores instruktør, som kan udstede en nøglechip mod et depositum på kr. 200.
OBS: Du skal være fyldt 18 år for at kunne få udleveret en nøglechip.

Vi går meget op i at tilbyde dig kvalitet, når du træner i vores fitnesscenter. Maskinerne er fra TechnoGym, og er derfor af god kvalitet. Det betyder derfor også, at det er moderne maskiner med den nyeste teknologi, der sikrer dig en effektiv træning. Maskinerne er nemlig udviklet således, at de hjælper dig til at lave øvelserne helt korrekt - så du slipper for skader. Desuden har Arden Fitness en fast tilknyttet serviceaftale på alle maskiner samt bikes, via udbyderen af TechnoGym, så hjælpen altid er nær, hvis der skulle ske uforudsete udfordringer.


Åbningstider:

Mandag - døgnåbent*
Tirsdag - døgnåbent*
Onsdag - døgnåbent*
Torsdag - døgnåbent*
Fredag - døgnåbent
Lørdag - døgnåbent**
Søndag - døgnåbent**

*Fra mandag til torsdag i tidsrummet 15.00 - 16.00 er fitnesscenteret kun åbent for juniorer.
**Lørdag og søndag er der Familiefitness i tidsrummet 12.00-15.00. Her kan forældre og børn træne sammen, forudsat både forældre og børn har gyldige medlemskaber.

Fri adgang til svømmehallen
Som medlem af Arden Fitness har du fri adgang til svømmehallen i den offentlige åbningstid. Åbningstiderne kan du se her.

Arden Fitness ligger i Arden i Mariagerfjord Kommune, som er en 20 min. kørsel fra Hobro. Og faktisk er vores fitnesscenter værd at køre efter, hvis du ønsker et fitnesscenter, hvor der er regelmæssigt tjek på maskinerne og hvor der er det udstyr, du har brug for til en optimal træning af kroppen. Det nyere og lyse fitnesscenter har både maskiner og frivægtsområde. Derudover har vi flere forskellige cardiomaskiner som løbebånd, cykel, romaskine, airbike og stairmaster. Udover fitnesscenteret, har vi også etableret et stort træningsområde i vores foyer, hvor der vil være træningsudstyr tilgængeligt.
Fitnesscenteret blev gennemrenoveret i 2017, hvor alt træningsudstyr også blev skiftet ud. Derudover har vi løbende fokus på at optimere fitnesscenteret ved hele tiden at opsøge nye tendenser.